Hola Guatemala

Hola amigos, esta moy bien in Guatemala!

Ankomst og farveeksplosion
Vi landede i Guatemala City i loerdags og blev hentet i minibus og koert til Antigua. Det foerste tegn paa at vi ikke laengere var i vesten var en kaempe farveeksplosion! Det var ikke til at se noget for kaempe reklameskilte i alverdens farver. Busserne er nok alle i veteranklassen og malet i roed, gul, groen, lilla, lyseroed og andre skrigfarver. Da vi kom til Antigua fik vi at se at det altsaa ikke er tilfaeldigt det med farverne, alle huse er ogsaa malet i roed, gul, orange og lilla.

Mayaindianere
Menneskerne herovre har dog alle samme farve. De nedstammer fra mayaindianerne og mange af kvinderne gaar i indianertoej, igen i alle mulige farver. Det virker til at vaere et dejligt folk. De er meget interesserede i os og meget aabne. Igaar kom vi forbi en kirke hvor der var bryllup. Doerene var aabne, saa vi satte os bare ind og var med. Det var dog et EKSTREMT langt bryllup, saa vi blev noedt til at smutte inden det var faerdigt, men de blev da gift!
Paa byens fodboldbane snakkede jeg med en mand, der gik og spiste af en spand med raadne aebler og kaffegrums. Jeg moedte ogsaa en mor med hendes baby der solgte chokolade for at faa raad til medicin til babyen. Man ser rigtig mange skaebner som dem der ikke har raad til de mest basale ting.

Faelles motinsloeb for frihed!
Igaar havde vi en skaeg oplevelse da vi var inde i byen. Der kom en ladvogn koerende med en stor flok loebende mennesker efter sig, bag ved dem var der en del paa cykler og scootere og saa kom der en bus til sidst. Alt hvad der kunne dytte dyttede, alle andre piftede og nogle kastede kinesere! Det saa altsaa for maerkeligt ud, saa Mette (en anden volontoer) og jeg loeb med dem. De synes det var vaeldig sjovt at saadan et par hvidhuder var med, og Mette fik lov at loebe forrest med faklen. Det var maerkeligt for de blev bare ved og ved med at loebe, vi kom ud paa landet og de fortsatte. Til sidst maatte vi saa give op for Mette havde faaet vabler. Saa vi lod os samle op af bussen bagved, ligesom alle de andre der ikke kunne foelge trop. Vi fik vand og en siddeplads, og de synes det var rigtig skaegt at snakke med os. De ville gerne have os med paa udflugt, men vi matte hoppe af for vi var jo smuttet fra de andre volontoerer. Den foerste ladvogn vi forsoegte at holde ind tog os med. Saadan skal det vaere!
Paa sprogskolen fik vi at vide at loebet kunne have noget at goere med deres Independica Dias (uafhaengighedsdag)!

Hasta luega amigos
Jeg kan allerede konkludere at dem der mener der ville have vaeret mere fornuft i at blive i London eller Miami tager helt fejl. Der er absolut ogsaa mening i det her. Alt hvad vi oplever her i Guatemala er nyt og anderledes, og jeg glaeder mig til at fortaelle flere historier.