Dia de Independencia, fodbold og andre tanker

Felizidados! Hjertelig tillykke med Nationaldagen til Guatemala.

Er der nogen der kan finde ud af fejre sig selv så er det da guatemaltekerne! I går fyldte Guatemala 187 år, men de sidste 5 dage er blevet brugt på at fejre dagen. Torsdag var det ”folkeskolerne”, der marcherede gennem byen med trommer og bærbare xylofoner. For hver skole var de smukkeste ”señoritas” udvalgt til at danse foran deres marcherende og smådansende skolekammerater. Hver skole havde deres unikke uniform. Nogen i traditionel maya-dragt, men de fleste i kulørte uniformer. Alle uniformskasketterne blev holdt på plads af en rem under næsen, det så ærlig talt løjerligt ud. De må have en gevaldig go' grundform guatemaltekerne. De kan blæse i tuba, marchere og dreje rundt om sig selv på en gang. Optogene som hver var af en kilometers længde, fortsatte weekenden over. Fredag og lørdag var det de helt små børns tur, søndag var det teknisk skole, pædagogseminarium osv. og mandag var det så bare de hårdeste der gav den gas. Vi danskere synes nok vi havde set og oplevet de optog vi trængte til, da vi stod mandag aften i Parque de Central, men sør'me nej, der blev råbt ”otra, otra”, så vi blev beriget med et par ekstra-numre.

Heldigvis er fodbold internationalt

For danskerne i Guatemala har fodbold været et skønt afbræk fra (de imponerende) optog og spanskundervisningen. Onsdag var vi så heldige at finde en pub der viste Portugal-Danmark på storskærm. Og selvfølgelig følger man da Bendtner og Agger i udlandet ;-) Det var en forrygende oplevelse at se Danmark vinde og synge ”vi sejler opad åen”. Især også fordi det var rart at have noget at prale af efter Guatemala slog Cuba 4-1 om aftenen.

Vi reddede æren

Vi har fundet ud af af hvor meget det betyder at have lokale venner. Søndag blev vi inviteret til at spille fodbold mod en flok drenge fra en lokal skole for fattige børn. Skolen er støttet fra DK af Red Barnet. Selvom vores danske hold var hvad der kunne skrabes sammen af koner, knæskader og knoglebrud, mente vi dog selv at have et udmærket hold, og det skulle ikke være noget problem at vise dem hvordan futbol skal spilles. Men efter at have haltet bagefter hele kampen og at have givet Raul, Mario og Antonio lynhurtigt dansk statsborgerskab, lykkedes det os kun lige at spille 11-11. Dagen efter inviterede en anden amigo os til at prøve kræfter mod hans hold, og her fik dansken heldigvis oprejsning! Vi kunne oveni købet få en svømmetur i tre swimmingpools med vand fra bjergene, det var lige hvad vi trængte til (endeligt rene igen).

Ovenfor ses hele banden efter en pooltur

Amerikanere og kirke

Ugen har også budt på nye bekendtskaber. Herude behøver man ikke engang være danskere for at være i familie. Næ, bare man har en fjern slægtning der engang blev født på båden på vej til Amerika fra Danmark, så er den i vinkel. Sådan nogle har jeg mødt et par stykker af efterhånden. Jeg har været i kirke et par gange hernede, og her møder man mange amerikanere. I søndags var vi til gudstjeneste, hvor der blev prædiket på engelsk og oversat til spansk. Det resulterer i en noget lang gudstjeneste. Sangene blev klaret mere praktisk. Her kunne man selv vælge hvilket sprog man sang på, melodien passede til både spansk og engelsk. Smart, hva!

José

Efter kirke skulle en dansk veninde, jeg og tre amerikanere have lidt og spise. Jeg kunne se at min amigo José, som pudser sko ved parken gerne ville med. Jeg inviterede ham selvfølgelig og købte også en sandwich til ham der hvor spiste. Han blev enormt glad for den. Derfor undrede det mig noget da han ikke pakkede den op og spiste sammen med os andre. Men så forklarede han mig at han gerne ville tage den med hjem, hvor hans mor kunne dele den i fem, så der var et til ham selv, hans tre brødre og hans mor. Det var sandelig lidt tankevækkende for en dansker, der bare køber hvad han brug for. Da han bagefter prikkede til vagten på restauranten for at vise ham en pengeseddel på gulvet i stedet for at stikke den i lommen, var jeg lidt imponeret. Der havde jeg sandelig mødt en mand, der tænkte mere på andre end sig selv.

Tak Guuuaaatemaaala

Guatemala har givet mig mange oplevelser, og lørdag morgen siger jeg så farvel. Inden vi når Teguchigalpa gør vi stop ved Copan-ruinerne, som er en gammel Maya-by, og muligvis er et af verdens syv vidundere?

Jeg er enomt spændt på udfordringerne på Genesis-projektet, og jeg glæder mig til at komme igang!

Volcano Pacaya

Nedenfor er der billeder fra en tur op på en af Guatemalas 33 vulkaner. Denne hedder pacaya og er en af de tre aktive vulkaner. Jeg var så tæt på lavaen, at jeg duftede af flæskesteg bagefter. (Det er vidst også det eneste der minder om flæskesteg hernede...)

Dia de Independencia, fodbold og andre tanker

Felizidados! Hjertelig tillykke med Nationaldagen til Guatemala.

Er der nogen der kan finde ud af fejre sig selv så er det da guatemaltekerne! I går fyldte Guatemala 187 år, men de sidste 5 dage er blevet brugt på at fejre dagen. Torsdag var det ”folkeskolerne”, der marcherede gennem byen med trommer og bærbare xylofoner. For hver skole var de smukkeste ”señoritas” udvalgt til at danse foran deres marcherende og smådansende skolekammerater. Hver skole havde deres unikke uniform. Nogen i traditionel maya-dragt, men de fleste i kulørte uniformer. Alle uniformskasketterne blev holdt på plads af en rem under næsen, det så ærlig talt løjerligt ud. De må have en gevaldig go' grundform guatemaltekerne. De kan blæse i tuba, marchere og dreje rundt om sig selv på en gang. Optogene som hver var af en kilometers længde, fortsatte weekenden over. Fredag og lørdag var det de helt små børns tur, søndag var det teknisk skole, pædagogseminarium osv. og mandag var det så bare de hårdeste der gav den gas. Vi danskere synes nok vi havde set og oplevet de optog vi trængte til, da vi stod mandag aften i Parque de Central, men sør'me nej, der blev råbt ”otra, otra”, så vi blev beriget med et par ekstra-numre.

Heldigvis er fodbold internationalt

For danskerne i Guatemala har fodbold været et skønt afbræk fra (de imponerende) optog og spanskundervisningen. Onsdag var vi så heldige at finde en pub der viste Portugal-Danmark på storskærm. Og selvfølgelig følger man da Bendtner og Agger i udlandet ;-) Det var en forrygende oplevelse at se Danmark vinde og synge ”vi sejler opad åen”. Især også fordi det var rart at have noget at prale af efter Guatemala slog Cuba 4-1 om aftenen.

Vi reddede æren

Vi har fundet ud af af hvor meget det betyder at have lokale venner. Søndag blev vi inviteret til at spille fodbold mod en flok drenge fra en lokal skole for fattige børn. Skolen er støttet fra DK af Red Barnet. Selvom vores danske hold var hvad der kunne skrabes sammen af koner, knæskader og knoglebrud, mente vi dog selv at have et udmærket hold, og det skulle ikke være noget problem at vise dem hvordan futbol skal spilles. Men efter at have haltet bagefter hele kampen og at have givet Raul, Mario og Antonio lynhurtigt dansk statsborgerskab, lykkedes det os kun lige at spille 11-11. Dagen efter inviterede en anden amigo os til at prøve kræfter mod hans hold, og her fik dansken heldigvis oprejsning! Vi kunne oveni købet få en svømmetur i tre swimmingpools med vand fra bjergene, det var lige hvad vi trængte til (endeligt rene igen).

Amerikanere og kirke

Ugen har også budt på nye bekendtskaber. Herude behøver man ikke engang være danskere for at være i familie. Næ, bare man har en fjern slægtning der engang blev født på båden på vej til Amerika fra Danmark, så er den i vinkel. Sådan nogle har jeg mødt et par stykker af efterhånden. Jeg har været i kirke et par gange hernede, og her møder man mange amerikanere. I søndags var vi til gudstjeneste, hvor der blev prædiket på engelsk og oversat til spansk. Det resulterer i en noget lang gudstjeneste. Sangene blev klaret mere praktisk. Her kunne man selv vælge hvilket sprog man sang på, melodien passede til både spansk og engelsk. Smart, hva!

José

Efter kirke skulle en dansk veninde, jeg og tre amerikanere have lidt og spise. Jeg kunne se at min amigo José, som pudser sko ved parken gerne ville med. Jeg inviterede ham selvfølgelig og købte også en sandwich til ham der hvor spiste. Han blev enormt glad for den. Derfor undrede det mig noget da han ikke pakkede den op og spiste sammen med os andre. Men så forklarede han mig at han gerne ville tage den med hjem, hvor hans mor kunne dele den i fem, så der var et til ham selv, hans tre brødre og hans mor. Det var sandelig lidt tankevækkende for en dansker, der bare køber hvad han brug for. Da han bagefter prikkede til vagten på restauranten for at vise ham en pengeseddel på gulvet i stedet for at stikke den i lommen, var jeg lidt imponeret. Der havde jeg sandelig mødt en mand, der tænkte mere på andre end sig selv.

Tak Guuuaaatemaaala

Guatemala har givet mig mange oplevelser, og lørdag morgen siger jeg så farvel. Inden vi når Tegucigalpa gør vi stop ved Copan-ruinerne, som er en gammel Maya-by, og muligvis er et af verdens syv vidundere?

Jeg er enomt spændt på udfordringerne på Genesis-projektet, og jeg glæder mig til at komme igang!

Nedenfor er der billeder fra en tur op på en af Guatemalas 33 vulkaner. Denne hedder pacaya og er en af de tre aktive vulkaner. Jeg var så tæt på lavaen, at jeg duftede af flæskesteg bagefter. (Det er vidst også det eneste der minder om flæskesteg hernede...)

Status efter 1. uge i Guatemala

Staus update - week one.
Tiden flyver afsted hernede. På sin vis føles det som om jeg har vaeret herude i længe længe, med al det jeg har oplevet, men jeg taler dog stadig betydeligt bedre dansk end spansk. I næste uge skal det spanske ha' en skalle. Så kan bloggen måske udkomme i en spansk udgave???
Her er lige par af de bedste oplevelser

Bustur ud på landet
Antigua er en by med gang i og her er masser at opleve! Men i torsdags fik jeg alligevel nok af byræset. Så jeg foreslog at tage en tur ud og se noget land. Vi seks volontører fra "de la casa de Edna" tog den første bus ud af byen. Her oplevede et helt andet Guatemala. Guatemala er et smukt land med stejle opdyrkede bjergskråninger, træer af en helt anden støbning end i DK og en masse landsbyer. I en af byerne hoppede vi af vores chickenbus som de kulørte overfyldte og overpyntede busser kaldes.
Vi nåede ikke meget mere end100 meter væk fra busholdepladsen i de 3 timer vi var der. Vi stod nemlig af ved byens basket og foboldbaner. De var tomme da vi kom. Men vi mødte en lille dreng , Jason, som vi tog med over på banen og så kom der ellers flere og flere til. Vi spillede fodbold, kinesisk volley og basket. Vi legede også katten efter musen, kluddermor og lavede gymnastik. Det var altsammen et hit hos børnene og vi havde det helt forrygende. Det eneste kiks var de vi introducerede dem til Boogie Woogie på dansk. Den gik ikke :-).
Det var et skønt afbræk fra spanskundervisningen at vaere sammen med børnene, og de nød det virkeligt. Efter et par timers leg ville børnene gerne vise os noget. Så vi fulgte efter dem ind i deres katolske kirke hvor de viste os rundt og fotalte os om dukkefigurerne af Maria og Jesus. Dagen i Baramos var rigtig god motivation til at klø på med det spanske, for selvom man sagtens kan lege og have det sjovt uden sprog er det alligevel rart at kunne snakke med folk!
Tak for en SUPER god dag til børnene i Baramos.
Mayalandsbyen
Fredag var jeg og de andre volontører med sprogskolen på tur til en mayalandsby. Mette og Poul Martin blev gift på Maya manér, men kun med tilladelse af gommens forældre som skulle have et vævet tæppe, en dug, et sjal og desuden forlangte at Mette kunne bage tortillas!


Status i Antigua.
Vi er pr. fjorten danske Impact-volontører i byen. Idag er familien Thuesen flyttet ind hos os, så vi nu bor 10 mand hos vores dejlige madmor Edna. Edna går hjemme hele dagen og passer huset og laver mad til os. Morgen, middag og aften. Maden ligner ikke noget brun sovs og kartofler. Men man kan spise det, og det er altid spændende at sætte sig til bords.
Jeg glæder mig ellers meget til at komme til projektet, men kan godt mærke at der lige er en glose eller to der skal på plads inden, og det kommer nok også.
Ellers vil jeg bare sige "mi casa es su casa", så alle er velkomne herude;-)

Hola Guatemala

Hola amigos, esta moy bien in Guatemala!

Ankomst og farveeksplosion
Vi landede i Guatemala City i loerdags og blev hentet i minibus og koert til Antigua. Det foerste tegn paa at vi ikke laengere var i vesten var en kaempe farveeksplosion! Det var ikke til at se noget for kaempe reklameskilte i alverdens farver. Busserne er nok alle i veteranklassen og malet i roed, gul, groen, lilla, lyseroed og andre skrigfarver. Da vi kom til Antigua fik vi at se at det altsaa ikke er tilfaeldigt det med farverne, alle huse er ogsaa malet i roed, gul, orange og lilla.

Mayaindianere
Menneskerne herovre har dog alle samme farve. De nedstammer fra mayaindianerne og mange af kvinderne gaar i indianertoej, igen i alle mulige farver. Det virker til at vaere et dejligt folk. De er meget interesserede i os og meget aabne. Igaar kom vi forbi en kirke hvor der var bryllup. Doerene var aabne, saa vi satte os bare ind og var med. Det var dog et EKSTREMT langt bryllup, saa vi blev noedt til at smutte inden det var faerdigt, men de blev da gift!
Paa byens fodboldbane snakkede jeg med en mand, der gik og spiste af en spand med raadne aebler og kaffegrums. Jeg moedte ogsaa en mor med hendes baby der solgte chokolade for at faa raad til medicin til babyen. Man ser rigtig mange skaebner som dem der ikke har raad til de mest basale ting.

Faelles motinsloeb for frihed!
Igaar havde vi en skaeg oplevelse da vi var inde i byen. Der kom en ladvogn koerende med en stor flok loebende mennesker efter sig, bag ved dem var der en del paa cykler og scootere og saa kom der en bus til sidst. Alt hvad der kunne dytte dyttede, alle andre piftede og nogle kastede kinesere! Det saa altsaa for maerkeligt ud, saa Mette (en anden volontoer) og jeg loeb med dem. De synes det var vaeldig sjovt at saadan et par hvidhuder var med, og Mette fik lov at loebe forrest med faklen. Det var maerkeligt for de blev bare ved og ved med at loebe, vi kom ud paa landet og de fortsatte. Til sidst maatte vi saa give op for Mette havde faaet vabler. Saa vi lod os samle op af bussen bagved, ligesom alle de andre der ikke kunne foelge trop. Vi fik vand og en siddeplads, og de synes det var rigtig skaegt at snakke med os. De ville gerne have os med paa udflugt, men vi matte hoppe af for vi var jo smuttet fra de andre volontoerer. Den foerste ladvogn vi forsoegte at holde ind tog os med. Saadan skal det vaere!
Paa sprogskolen fik vi at vide at loebet kunne have noget at goere med deres Independica Dias (uafhaengighedsdag)!

Hasta luega amigos
Jeg kan allerede konkludere at dem der mener der ville have vaeret mere fornuft i at blive i London eller Miami tager helt fejl. Der er absolut ogsaa mening i det her. Alt hvad vi oplever her i Guatemala er nyt og anderledes, og jeg glaeder mig til at fortaelle flere historier.