lørdag den 6. september 2008

Status efter 1. uge i Guatemala

Staus update - week one.
Tiden flyver afsted hernede. På sin vis føles det som om jeg har vaeret herude i længe længe, med al det jeg har oplevet, men jeg taler dog stadig betydeligt bedre dansk end spansk. I næste uge skal det spanske ha' en skalle. Så kan bloggen måske udkomme i en spansk udgave???
Her er lige par af de bedste oplevelser

Bustur ud på landet
Antigua er en by med gang i og her er masser at opleve! Men i torsdags fik jeg alligevel nok af byræset. Så jeg foreslog at tage en tur ud og se noget land. Vi seks volontører fra "de la casa de Edna" tog den første bus ud af byen. Her oplevede et helt andet Guatemala. Guatemala er et smukt land med stejle opdyrkede bjergskråninger, træer af en helt anden støbning end i DK og en masse landsbyer. I en af byerne hoppede vi af vores chickenbus som de kulørte overfyldte og overpyntede busser kaldes.
Vi nåede ikke meget mere end100 meter væk fra busholdepladsen i de 3 timer vi var der. Vi stod nemlig af ved byens basket og foboldbaner. De var tomme da vi kom. Men vi mødte en lille dreng , Jason, som vi tog med over på banen og så kom der ellers flere og flere til. Vi spillede fodbold, kinesisk volley og basket. Vi legede også katten efter musen, kluddermor og lavede gymnastik. Det var altsammen et hit hos børnene og vi havde det helt forrygende. Det eneste kiks var de vi introducerede dem til Boogie Woogie på dansk. Den gik ikke :-).
Det var et skønt afbræk fra spanskundervisningen at vaere sammen med børnene, og de nød det virkeligt. Efter et par timers leg ville børnene gerne vise os noget. Så vi fulgte efter dem ind i deres katolske kirke hvor de viste os rundt og fotalte os om dukkefigurerne af Maria og Jesus. Dagen i Baramos var rigtig god motivation til at klø på med det spanske, for selvom man sagtens kan lege og have det sjovt uden sprog er det alligevel rart at kunne snakke med folk!
Tak for en SUPER god dag til børnene i Baramos.
Mayalandsbyen
Fredag var jeg og de andre volontører med sprogskolen på tur til en mayalandsby. Mette og Poul Martin blev gift på Maya manér, men kun med tilladelse af gommens forældre som skulle have et vævet tæppe, en dug, et sjal og desuden forlangte at Mette kunne bage tortillas!


Status i Antigua.
Vi er pr. fjorten danske Impact-volontører i byen. Idag er familien Thuesen flyttet ind hos os, så vi nu bor 10 mand hos vores dejlige madmor Edna. Edna går hjemme hele dagen og passer huset og laver mad til os. Morgen, middag og aften. Maden ligner ikke noget brun sovs og kartofler. Men man kan spise det, og det er altid spændende at sætte sig til bords.
Jeg glæder mig ellers meget til at komme til projektet, men kan godt mærke at der lige er en glose eller to der skal på plads inden, og det kommer nok også.
Ellers vil jeg bare sige "mi casa es su casa", så alle er velkomne herude;-)

1 kommentar:

Mor Rita sagde ...

Hej Rasmus
Det lyder spændende alt hvad I laver, bare det var mig:-) Vi har det nu også godt herhjemme,Torben har været her hele Weekenden, hyggeligt. Han skulle til et møde i Fredericia og ville besøge mormor og morfar i den anledning. Thomas og Kasper har også været her helt fra tors- man, er lige taget afsted, De skød denne gang 3 ænder og 3 bekasiner. Vi har spist det hele, det var bare guf og rigtig dansk med flødesovs og rødkål-nå det må du have til gode. Jeg sidder stadig her og prøver på at koncentre mig om pædagogik. Fredag aften var far og jeg til Abba Mania koncert, det var bare super godt og en tro kopi af Abba i 70/80 erne. Jeg må i gang igen. Kan du ha' det rigtig godt. kærlig hilsen fra mor.